Cider er populært at lave og mange fremstiller cider på æbler fra egen
have. Har du lavet en cider, så deltag i æblefestivalens
cider-konkurrence. De herlige liflige dråber fra en flaske cider smager
himmelsk. Derfor afholder Æblefestival Assens Kommune igen
cider-konkurrence. Ciderkonkurrencen i 2023 blev en bragende succes med
mange fantastiske cidere fra hele landet. Både professionelle og
amatører fremstiller unikke cidere.

Danmark har et eminent godt klima til æbledyrkning, alligevel har vi
stort set ingen tradition for at lave cider her til lands. Det må vi
gøre noget ved. Med cider-konkurrencen udbreder vi kendskabet til æblet
og dets anvendelse i cider-produktion. Vil du deltage i
cider-konkurrencen? Så find minimum 1,0 liter cider frem, tappet på
minimum to flasker og indlever dem senest mandag d. 23. september til
Æblefestival Assens Kommune, c/o Klaus Ankerstjerne Eriksen,
Magtenbøllevej 78, 5492 Vissenbjerg. Det koster kr. 50,- at deltage pr.
cider.

I år afslører vi vinderne af ciderkonkurrencen i de historiske og
fascinerende omgivelser i Plums Trælade, den blev bygget i 1915 og er
Nordeuropas største trælade. Den har stået tom i nogle år, men lokale
kræfter ønsker nu at skabe et sted, hvor den kan bruges til mange
forskellige aktiviteter. Et stort fødevaremarked er en af mange idéer
til, hvad Træladen kan bruges til i fremtiden. Men i år afvikles
Æblefestival Assens kommune 2024 i Træladen d. 12. oktober og
ciderkonkurrencens vindere afsløres samme tid og sted, Plums Trælade,
Østergade 38, 5610 Assens. Træladen ligger bag Plums gaard i den gamle
bydel i Assens by.

I år har vi inddelt ciderkonkurrencen i tre kategorier: en for den søde
cider, en for den tørre cider og en for den specielle cider.

Vil du vide mere, så kontakt undertegnede,

Mvh.
Klaus Ankerstjerne Eriksen
tlf. 2086 5492
Mail: klaus@magtenboelle.com